Om koret
|

Musica Viva er et københavnsk kammerkor for øvede sangere med
Philipe Corvalheiro som dirigent.
Vi er omkring 25
medlemmer i koret, og vi vil gerne udvide, så i øjeblikket er der åbent for
alle stemmer.
Hvis det har din interesse,
så kom og syng med et par gange.
Derefter er der en lille optagelsesprøve. Det er ikke et krav, at du skal kunne
synge fra bladet, men du skal
have nodekendskab og kunne synge rent.
Synes du, at det
lyder interessant, så skal være meget velkommen til at kontakte os.
Vi synger
hovedsageligt 4 – 6 stemmige værker fra det klassiske repertoire, dels a
cappella, dels med
instrumentledsagelse.
Normalt afholder vi
ca. 6 koncerter om året, samt 1 – 2 kordage og en korweekend eller
koncertturné.
Mange af korets sangere deltager desuden i kor-stævner.
Ved fremførelse af større værker arbejder vi ofte sammen med andre kor.
Vores repertoire
giver os udfordringer, – men vi får også tid til at hygge os.
Med et stabilt fremmøde til øveaftenerne når du at være klar til koncerterne.
Du lærer også at bruge kroppen rigtigt, så stemmen får fylde og klang.
Vi øver hver
tirsdag kl. 19.00 – ca. 22.00 i ‘Den Hvide Sal’, Stenosgade 4 B, nær Vesterport
Station.
Kontingentet er 700 kr. pr. halvår – dog for studerende og pensionister 500 kr.
pr. halvår.
Musica Viva er en
selvstændig korforening under Musisk Oplysningsforbund, og vi er tilsluttet
korsammenslutningen Kor-72.